16channel2124user1doom

Pakkeløsninger

Kom hurtigt igang med din overvågning.

Se mere
TILBEHOER

Tilbehør

Husk at køb tilbehør til dit overvågningsudstyr

Se mere
SUPPORT

Support

Her finder du support

Se mere

Support

 

I menuen til højre findes vejledning til opsætning af DVR og åbning af routerens porte til trådløs overvågning via smartphone, pc eller mac. Søger du anden hjælp vedrørende videoovervågning er du altid velkommen til at kontakte os på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 


Kom godt igang

Tillykke med din nye videoovervågning.

Her er ganske kort en gennemgang af de mest almindelige funktioner, samt lidt info om hvad maskinen er indstillet til som standard.

Koder og login
Koderne til maskinen er som standard følgende:
Admin: 888888 (6 x 8’tal)
User: 666666 (6 x 6’tal)

Du logger ind på DVR-maskinen ved at trykke på højre museknap, vælg brugeren via pilene, og tryk koden ind via tallene. Tryk på OK for at logge ind.
For at logge ud igen, tryk på højre museknap indtil Opsætnings baren med tandhjulet kommer frem. Tryk på tandhjulet og klik i øverste højre hjørne på Knappen Save/Gem. Tryk dernæst på knappen Log out/Log Ud.

Husk at hvis du logger på via netværk SKAL Admin være med stort A, og User med stort U.
Koderne kan selvfølgelig ændres efter eget ønske.

Se det på nettet og din Smartphone
OBS. Har du netopia bredbånds-modem/router fra TDC, koster det ca 850 kr at få åbnet en port. Dette kan undgås ved at man ringer til TDC og får et nyt modem helt gratis. Så skal man bare selv købe en router til ca 3-400 kr.

For at kunne se  DVR-maskinen på nettet (over alt i verden), via ens Smartphone mv., kræver det en simpel opsætning.

  • Først og fremmest skal din DVR-maskine have en fast statisk IP-adresse på dit netværk. Vi anbefaler xxx.xxx.xxx.200. Dette da én så høj IP-adresse sjældent vil blive brugt af andre enheder på dit netværk, og dermed ikke vil konflikte og lave rod i dine systemer. Spørg din internetudbyder, hvis du er i tvivl. Husk også at indstille korrekt Gateway parret dit IP-rod.
  • Dernæst skal du have åbnet for 4 porte i din router. Disse 4 porte skal pege på den IP-adresse som DVR-maskinen har fået. (I dette eksempel xxx.xxx.xxx.200 (eks. 192.168.1.200) ) Standard portnumrene ses længere nede under punktet IP-Adresser (netværksopsætning).
  • Det er ikke nødvendigt at ændre portene i DVR-maskinen. Dette bør kun gøres såfremt man har flere DVR-maskiner på samme netværk. (Port 80 bør i nogle tilfælde ændres, hvis du har andre apparater på dit netværk som skal tilgås udefra. Spørg din internetudbyder til råds.
  • Dernæst er blot at logge på enten via din browser eller via din Smartphone.

Vi anbefaler at man ændrer Admin og User koderne INDEN man tilslutter sin DVR-maskine til internettet.

Opsætningsvejledning til Routersetup findes HER.

IP-Adresser (netværksopsætning)
Maskinen er som standard sat til Statisk IP (anbefales ikke at ændre) med følgende IP setup:

  xxx.xxx.xxx.xxx   HTTP Port: 80
IP Adresse: 192.168.1.100   Command Port: 5050
Subnet Mask: 255.255.255.0   Media Port: 6050
Gateway: 192.168.0.1   Mobil Port: 7050

Bemærk at gateway og IP adressen ikke er sat korrekt og ens op. Dette er for ikke at skabe problemer i dit netværk hvis du skulle tilsluttet det, uden at ændre indstillingerne. Disse skal parres og indstilles så de passer til dig netværk. (Vi anbefaler at man bruger IP adressen xxx.xxx.xxx.200.
Endvidere bemærk at det ikke er sikkert at dit netværk hedder xxx.xxx.1.xxx som maskinene er sat til som standard. Dette ændres blot i menuen Net, så det passer med dit netværk.


Router setup – Hvordan man sætter sin router op (viderestilling af porte i router)

For at kunne se sin DVR-maskine og dermed ens videoovervågning via smartphone eller computer, skal der åbnes for nogle porte i din router. Da der er produceret et hav af forskellige router-modeller, fra et hav af forskellige producenter, tilsluttet en masse forskellige internetudbydere, kan vi af gode grunde ikke yde support på dette område. Men vi kan her give et par gode råd. Alternativt kan du kontakte din internetudbyder og bede om vejledning til åbning af disse porte i din router.

Du skal i din DVR-maskinen give den en fast IP-adresse (som passer i din netværksstruktur – eks. 192.168.1.200) som portene i routeren skal pege på. Dette for at sikre at tilgangen udefra altid havner i din DVR-maskien og ikke på en andet apparat tilkoblet dit netværk. Det er KUN de porte du åbner som der vil være tilgang igennem routeren, og KUN til din DVR-maskine (ikke dine computere mv.), såfremt du sætter det rigtigt op. (Spørg evt. din internetudbyder om hjælp og vejledning).

Først og fremmest skal du ind i opsætningen på din router. Dette gøres oftest ved at skrive routerens IP-adresse i adressefeltet i din browser.
IP-adressen er som oftest http://192.168.0.1/, http://192.168.1.1/, http://192.168.2.1/, http://10.0.0.1/ eller lignende (forhør dig hos din internetudbyder).
For at få adgang til routeren skal man oftest angive et brugernavn og en adgangskode. Har du ikke ændret i dette, er der visse standard brugernavne og adgangskoder for de forskellige producenter og modeller, du kan se en liste her.

Inde i routeren, skal der så åbnes for diverse porte, som skal pege på din DVR-maskines IP-adresse;

4 og 8 kanals DVR-maskine -som standard er det port 80 til http (browser adgang) – port 5050 til command – port 6050 til media og 7050 til mobil/smartphone.

16 kanals DVR-maskine -som standard er det port 80 til http (browser adgang) – port 9000 til media og 00100 til mobil/smartphone.

Bemærk at både DVR-maskinens IP-adresse, samt portnumrene i maskinene kan ændres som man vil. Det behøver ikke at være de standarder som udstyret er leveret med fra os af.

OBS. Denne illustration er fra en Linksys router, og betyder ikke at din grafik/tekst er identisk i din router.

Her har vi åbnet for 4 porte til en 4/8 kanalsoptager som ligger lokalt på IP-adressen http://192.168.2.200/

Forskellige udbyderes routere

TDC
OBS. Har du netopia bredbånds-modem/router fra TDC, koster det ca 850 kr at få åbnet en port. Dette kan undgås ved at man ringer til TDC og får et nyt modem helt gratis. Så skal man bare selv købe en router til ca 3-400 kr.
Fullrate
Her finder du trin for trin forklaring på så godt som alle routers. Når du finder din router, klik på den og klik så forbi reklamen der kommer. Port forward


 Opdater din DVR til nyeste software  4/8-kanalers DVR-maskine

Seneste software hedder i øjeblikket: 11.9.13

Download følgende komprimerede fil til din computer. Husk hvor du gemmer filen (eks. vis på Skrivebordet)
http://www.destogroup.dk/software/hi_L16_Bar_V11.9.13_110118_2011.02.15.tar.gz

Nu kan du vælge at opdatere din DVR på to måder.

A. Du kan kopiere filen over på et USB-stik og tilslutte dette til din DVR maskine, og opdatere den via USB-stikket.
B. Du kan logge ind i din DVR via din browser og opdatere direkte via den komprimerede fil som du har gemt på din computer.

A. Opdater via USB-stik

  • Kopier filen til dit USB-stik.
  • Indsæt USB-stikket i din DVR-maskines USB-port, som findes bag på maskinen.
  • Log ind på maskinene ved at trykke på højre museknap, vælg Admin via pilene, og tryk koden ind via tallene. Tryk på OK for at logge ind.
  • Tryk på højre museknap indtil Opsætningsbaren med tandhjulet kommer frem.
  • Tryk på Tandhjulet (Settings/opsætning)
  • Tryk på fanebladet Maintenance/Vedligehold.
  • Tryk på pilene >> ud for menupunkt nr. 2 som hedder Upgrade/Opgrader – maskinen søger nu på USB-stikket for opdateringfilen.
  • Tryk på Start og lad maskinen opdatere. Bemærk at dette kan tage op til 15 min.
  • Maskinene vil efter endt opgradering genstarte, hvorefter din maskine er opdateret til den seneste software version.

B. Opdater via din browser

  • Log ind i din DVR-maskine som Administrator.
  • Klik på knappen “Close All” i nederste venstre hjørne, og klik dernæst på “Parameters” i øverste venstre hjørne.
  • Klik på fanebladet Device
  • Tryk på Browse, og “åben” opdateringsfil som du har gemt på din computer
  • Tryk på Start Upgrade og lad maskinen opdaterer. Bemærk at dette kan tage op til 15 min.
  • Maskinene vil efter endt opgradering genstarte, hvorefter din maskine er opdateret til den seneste software version.

16-kanalers DVR-maskine

Hvis du oplever problemer med at komme ind i din 16-kanalers DVR-maskine, efter du har opdateret din browser til IE9, kan du opdatere softwaren på din DVR-maskine. Følg blot punktlisten herunder, så skulle det gerne løse sig. Der er også en gennemgang i zip-filen som du skal downloade, hvis du vil udskrive gennemgangen før du opdaterer. Efter opdatering skal du installere en ny software på din PC, men det spørger din PC selv efter, når du går ind i din DVR via PC’en.

  • Download zip-filen herfra
  • Unzip zipfilen ”dvrupgrade” og læg hele mappen i roden af din USB-nøgle (omdøb ingen filer eller mapper)
  • Indsæt USB-nøglen i din 16-kanalers DVR-maskine
  • Højreklik med musen og vælg ”MAIN MENU”
  • Gå ind i ”SYSTEM” -> ”MAINTAIN”
  • Klik på ”SYSTEM UPDATE”
  • DVR-maskinen viser ”SYSTEM UPDATE…”, sluk ikke for DVR-maskinen under opdatering
  • DVR-maskinen genstarter selv efter opdateringen
  • DVR-maskinen er opdateret        

sys update 1

SYSTEM

sys update 2

MAINTAIN

sys update 3

SYSTEM UPDATE

 


Download


Herunder finder du manualer i .pdf format samt programmer som kan downloades.

————————————————————————-

Kom godt igang med din 4 eller 8 kanals DVR-maskine - Find manual her

DVR cloud vision - Find manual her

Alarm  via Mail - Find manual her

iPhone, iPad, iPod setup – Se din DVR-maskine fra din iPhone, iPad eller iPod touch - Hent program til dit IOS udstyr her

Android setup – Se din DVR-maskine fra din Android Smartphone - Hent program til din Smartphone her

Video Backup på computer – Hvordan downloader man og ser de downloades backupfiler på sin computer bagefter - Hent program her

————————————————————————-

Spørgsmål og svar!

Q: Hvor mange dage kan en DVR-maskine med 500 GB harddisk gemme?
A: Med 4 tilsluttede kamera -ca. 10 dage, ved bedste optagekvalitet, hvor maskinen optager alle døgnets 24 timer.
– Med 1000 GB (1TB) kan den huske ca. det dobbelte (ca. 20 dage). -Bemærk at vores 16 kanalsoptager har plads til 2 harddiske pr. maskine.

Q: Hvilke Smartphones kan jeg se min DVR-maskine med?
A: Maskinerne kan tilgås fra både en iPhone, iPad og iPod touch, Androide telefon samt Black Berry. Programmerne kan findes gratis i iTunes App Store, og i Androide Market. Klik i menupunkterne ovenfor, for at læse mere om hvordan du sætter dig DVR-maskine og telefon op til at kunne ses overalt.

Q: Hvorfor får jeg en fejlmeddelelse (“create file failed”), når jeg prøver at køre playback, fra min 16-kanalers DVR-maskine?
A: Det skyldes formodentlig at du kører med Vista eller Win7 og at brugerkontrollen skal ændres. Dette gøres under Kontrolpanelet -> Brugerkonti og familiesikkerhed -> Brugerkonti -> Ændre brugerkontrol indstillinger, her kører “sliden” helt ned.